Det vigtigste er at huske, at selv de mindste ændringer har en betydning, når du ser på forbruget over et helt år. I en familie på to voksne og et barn vil det for eksempel gøre en tydelig forskel, hvis du venter med at køre opvaskemaskinen, til den er helt fyldt, eller reducerer vasketemperaturen på dit tøj fra 60 til 40 grader. Du vil opleve, at de små ændringer ikke alene skærer ned på mængden af CO2, du bidrager med, men også kan ses på elregningen i sidste ende. Samtidig behøver du ikke gå på kompromis med komforten, fordi de fleste nyere husholdningsapparater har eco-programmer, der bruger mindre energi, selvom de måske tager en smule længere tid.
Bor du i en storbylejlighed, er det også værd at se på dine madvaner og rutiner i køkkenet. Mange er vant til at tænde ovnen, uden at spekulere over, hvor længe den er tændt, før maden faktisk skal ind. Du kan vælge en mere energieffektiv tilgang, for eksempel ved at bruge en mikroovn til hurtig opvarmning af mindre retter eller ved at lade elkedlen koge vand, som du derefter hælder i en gryde på kogepladen. Du kan også overveje at drage fordel af at spise varme måltider i kantinen på dit arbejde, så du slipper for at skulle bruge ovn og kogeplader på et større måltid, når du kommer hjem. Det er alt sammen små justeringer, der på lang sigt forbedrer dine energivaner uden at kræve store investeringer eller hårde afsavn.
Du kan få stor glæde af at inddrage hele din familie i energibesparelserne, så det bliver et fælles projekt. Når du har børn, kan du lære dem at slukke lyset, når de forlader et rum, eller vise dem, at det er bedre at vente på en fuld opvaskemaskine. På den måde får barnet helt fra en tidlig alder en forståelse for, at ressourcer er værdifulde. Du kan finde stor tilfredshed i at se, at barnet interesserer sig for, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor det er vigtigt at tænke på miljøet. Fremfor at se energibesparelser som et afsavn kan du gøre det til et skridt på vejen mod en ny, mere grøn livsstil, hvor du stadig har de samme bekvemmeligheder, men blot udnytter dem bedre.
Når du gradvist vender dig til at spørge “Har jeg virkelig brug for at tænde for apparatet lige nu?”, eller “Kan jeg klare mig uden tørretumbleren i dag?”, vil du opdage, at ændringerne bliver lettere og lettere. Du begynder måske endda at se det som en sjov udfordring at nedbringe forbruget lidt mere fra måned til måned. I sidste ende handler det ikke kun om at spare penge, men også om at føle, at du bidrager positivt til miljøet. Når du samtidig oplever, at familielivet sagtens kan køre videre på samme hyggelige niveau med langt færre ressourcer, vil du finde en stor tilfredshed i at have skabt en balance, hvor du lever komfortabelt og klimabevidst på samme tid.
Gå i gang med at minimer dit CO2-aftryk. Du nødt til at få en klar forståelse af, hvor du bruger mest strøm i hverdagen. Det er svært at ændre på noget, hvis du ikke ved, hvilke apparater eller vaner der sluger mest energi. Start derfor med at tage et kritisk kig på alt fra opvaskemaskine og vaskemaskine til tv, computer og andet elektronik i hjemmet. Har du en nyere opvaskemaskine, der kører dagligt, er den sikkert mere effektiv end ældre modeller, men du kan stadig ende med at betale dyrt på elregningen, hvis du altid bruger korte programmer med høj temperatur i stedet for det længere, men mere energivenlige, økoprogram.
Hvis du bor i lejlighed, kan det være, du ikke har et stort tørrerum eller en rummelig altan, hvor du kan hænge tøj til tørre. Alligevel er det værd at undersøge, om du alligevel kan undgå tørretumbleren nogle dage, fordi den bruger overraskende meget strøm. Måske kan du hænge tøjet op i et af rummene i lejligheden og blot sørge for at lufte godt ud. Husk også, at de nyeste vaskemidler ofte klarer snavset ved 30 eller 40 grader, selv hvis du har et barn, der bringer beskidt tøj hjem fra vuggestue, børnehave eller skole. Bare det at skrue ned fra 60 til 40 grader kan gøre en mærkbar forskel på, hvor meget energi din vaskemaskine forbruger.
Overblik handler også om at udnytte de tekniske muligheder, der findes i dag. Hvis du har en elaftale med timepriser, kan du undersøge, hvornår strømmen er billigst og eventuelt grønnest det er et godt sted at starte,hvis du vil minimer dit CO2-aftryk. Tit er strømmen billigere om natten eller i perioder med meget vindenergi, selvom du naturligvis skal tage hensyn til naboerne, hvis du overvejer at køre vaskemaskinen om natten. Alligevel kan der være timer i døgnet, hvor fossile brændstoffer fylder mindre i energimixet, og det er en oplagt chance for at gøre dit eget forbrug en tand mere klimavenligt. Du kan typisk følge dit forbrug via en app eller på elselskabets hjemmeside, så du let kan se sammenhængen mellem, hvornår du sætter opvaskemaskinen over, og hvornår strømmen koster mest.
I den proces vil du opdage, at standby-forbrug fra en lang række apparater løber op over tid. Det gælder for tv, spilkonsoller, computere, printere og andet udstyr, der ofte står i dvale hele døgnet. Her kan en simpel elspareskinne med afbryder gøre en stor forskel. Ved at slukke helt for apparaterne, når du ikke bruger dem, undgår du det konstante, lave strømforbrug, som i løbet af et år kan koste betydelige beløb og en del CO2. Det kan føles uvant i starten, men når du først har indarbejdet rutinen, føles det naturligt at trykke på kontakten, før du går i seng eller tager hjemmefra. På den måde bliver du mere bevidst om, at alle strømslugere skal holdes i skak, hvis du for alvor vil nedbringe dit aftryk.
En stor del af strømforbruget i hjemmet kommer fra daglig madlavning. Især hvis du har en elovn eller keramiske kogeplader, kan du ende med et højere energiforbrug, end du behøver, hvis du ikke tænker på at slukke ovnen lidt før tid og udnytte eftervarmen, eller hvis du lader kogepladerne varme op længere end nødvendigt. Når du har en hverdag med to voksne, der går på arbejde, og et barn, som måske er i institution eller skole, kan selve madlavningen hurtigt føles som et stort projekt. Derfor er det ekstra vigtigt at se på, om du kan gøre processen mere energieffektiv.
Har du en kantine på arbejdet, hvor du kan få både varmt og koldt mad, kan du udnytte det til at spise dagens største måltid til frokost. Så kan du om aftenen vælge en lettere ret eller bare varme rester i mikroovnen. På den måde behøver du ikke tænde ovnen hver dag, hvilket både sparer tid og strøm. Når du så alligevel steger eller bager, så overvej at lave større portioner ad gangen. Du kan bruge eftervarmen til at varme boller eller tilberede grøntsager, hvis du har planlagt flere måltider forud. Ved at fylde ovnen med flere ting samtidig, udnytter du energien optimalt.
Hvis du har adgang til en fælles gårdhave og en kulgrill, er det oplagt at bruge den i sommerhalvåret. Vær dog opmærksom på, at kulgrill ikke er den mest klimavenlige løsning. Du kan overveje at købe kulbriketter fremstillet af bæredygtigt træaffald, eller du kan skifte til en gasgrill, der typisk giver et lavere CO2-aftryk. Hvis du griller, så prøv at tilberede ekstra mængder kød eller grøntsager, så du har rester til næste dag eller kan fryse noget ned. På den måde bruger du grillen sjældnere, hvilket igen mindsker den samlede miljøbelastning. Det er en enkel måde at fortsætte de hyggelige grilltraditioner på, uden at gå helt på kompromis med bæredygtigheden.
Kigger du på dine madvarer, vil du også opdage, at visse fødevarer har et højere CO2-aftryk end andre. Oksekød ligger ofte i toppen, mens fjerkræ og fisk generelt har et lavere aftryk. Du behøver ikke fjerne oksekød helt fra din kost, men du kan overveje, om du vil skrue lidt ned for mængden eller supplere med flere grøntsager. På den måde kan du tilberede maden hurtigere og med mindre energi. Over tid kan den slags valg blive en naturlig del af dine rutiner, hvor du automatisk vælger madlavningsmetoder og ingredienser, der passer bedst til både din hverdag og et lavere klimafodaftryk.
Selvom en moderne opvaskemaskine ofte er mere energieffektiv end ældre modeller, bruger den stadig en del strøm og vand. For at få mest muligt ud af din maskine, bør du vente med at køre den, til den er helt fuld. Hvis du kun har få tallerkener og kopper, kan det være bedre at lade dem stå lidt, indtil du er sikker på, at du kan fylde hele maskinen. På den måde bliver antallet af vaske i løbet af en uge reduceret, og dermed falder også dit samlede strøm- og vandforbrug. Desuden kan du undersøge, om din opvaskemaskine har et økoprogram, der bruger lavere temperatur og dermed mindre energi. Selvom det tager længere tid at køre, vil det typisk både spare penge og reducere CO2-udledningen.
Den samme tilgang kan du bruge ved vaskemaskinen, som også er en af de helt store energislugere i en børnefamilie. Vasker du ofte ved 60 grader, kan du overveje at gå ned på 40 grader eller endda 30 grader, hvis tøjet ikke er meget beskidt. Moderne vaskepulvere og flydende midler er lavet til at klare snavs ved lavere temperaturer, og du sparer betydeligt på strømmen ved at holde graderne nede. Jo lavere temperatur, desto mindre energi skal maskinen bruge på at varme vandet. Det er også en god idé at vaske mørkt tøj ved lavere temperatur, for så bevarer du farven bedre, hvilket igen kan gøre, at du ikke behøver at købe nyt tøj lige så ofte.
Tørretumbleren er et kapitel for sig. Hvis du har plads, kan du overveje at hænge tøjet til tørre på et stativ i lejligheden, på altanen eller i et gårdareal. Selvfølgelig kan du ikke altid undvære tørretumbleren, især ikke hvis pladsen er knap, og du har meget vasketøj. Men hver gang du vælger at lufttørre frem for at tørretumble, sparer du en pæn mængde strøm. Kan du ikke undvære tørretumbleren helt, kan du overveje at centrifugere tøjet ekstra i vaskemaskinen, så det allerede er knastørt, inden det kommer i tumbleren. På den måde forkorter du tørretiden, og det gør en forskel på både elforbruget og familiebudgettet. Når du kombinerer klog brug af opvaskemaskine og vaskemaskine, kan du hurtigt se en tydelig effekt på din strømregning – og dermed også på dit CO2-aftryk.
I mange moderne hjem står en del apparater på standby døgnet rundt, uden at du tænker nærmere over det. Det gælder for eksempel fjernsyn, spilkonsoller, computere og printere. Hvert apparat bruger måske kun en smule strøm på standby, men tilsammen kan det løbe op i en markant mængde energi hen over et år. Ved at kortlægge, hvor du har apparater, der altid er tændt eller i dvale, kan du vurdere, om de reelt behøver at stå klar hele tiden. Har du for eksempel brug for at kunne tænde computeren med det samme om morgenen, eller er det ok, at du skal vente et par ekstra sekunder på, at den starter op fra slukket tilstand?
En effektiv løsning er at samle apparaterne i en elspareskinne, hvor du med ét tryk kan afbryde strømmen helt. Har du tv, lydanlæg og spillekonsol koblet på den samme skinne, skal du blot slukke ved kontakten, når du går i seng eller tager hjemmefra. På den måde trækker ingen af apparaterne unødig strøm i de mange timer, hvor du alligevel ikke bruger dem. Du vil opdage, at dette enkle tiltag kan gøre en stor forskel i både kilowatttimer og kroner, når du ser på dit samlede forbrug over tid.
Også i køkkenet bør du være opmærksom. Mange kaffemaskiner, mikroovne og blendere står med små digitale displays, der hele tiden bruger en smule strøm. Hvis du sætter dem på en separat kontakt og kun tænder, når du faktisk skal brygge kaffe eller bruge mikrobølgeovnen, bliver du fri for det konstante strømforbrug. Det kræver måske et ekstra klik eller to i hverdagen, men i sidste ende kan det spare dig for overraskende meget. Det handler om at gøre standby-forbrug til et bevidst valg frem for et fast grundvilkår. Når du først har vænnet dig til rutinerne, vil du opleve, at du ikke savner den passive standby, og at du faktisk bare får et endnu bedre overblik over, hvad der kører i hjemmet, og hvornår det kører.
Hvis du bor i en større by og ikke har et stort lysindfald, kan du hurtigt komme til at bruge mere kunstigt lys, end du egentlig har brug for. Belysning kan være en overset strømsluger, hvis du ikke tænker over, hvilke lyskilder du bruger, og hvordan du bruger dem. Overvej først og fremmest at skifte alle dine lyskilder til LED-pærer. De bruger betydeligt mindre energi end de gamle glødepærer og holder i længere tid, så du sparer både strøm og penge på udskiftning. Du behøver ikke gå på kompromis med hyggen, for der findes LED-pærer i mange forskellige farvenuancer og styrker. På den måde kan du finde en variant, der passer præcis til den stemning, du ønsker i dit hjem.
Du kan også tænke over indretningen af lejligheden. Ved at placere møbler og spejle strategisk kan du få mest muligt ud af det naturlige lys, der trods alt er. Har du mulighed for at indrette med lyse vægge, lyse møbler og måske en stor spejlvæg i en mørk krog, kan du reflektere lyset rundt, så du ikke behøver tænde lamperne lige så tidligt på dagen. Selv små detaljer, som at holde vinduerne rene eller at undgå tunge gardiner, kan gøre en forskel for, hvor meget lys der kommer ind. Det bliver især relevant i vintermånederne, hvor dagene er korte, og det kan være fristende at tænde alle lamper i hele lejligheden for at skabe en følelse af hygge.
Du bør heller ikke glemme, at indeklimaet spiller en rolle for, hvor meget lys du faktisk behøver, og hvor komfortabel du føler dig. Hvis du lufter grundigt ud hver dag, vil du typisk opleve, at du kan nøjes med en lavere rumtemperatur, uden at det føles koldt. I en lejlighed i en etageejendom modtager du ofte varme fra dine naboer, og det kan gøre det lettere at holde temperaturen på et behageligt niveau uden at bruge for meget varme. Tænk også på, at når du slukker for lyset i rum, du ikke benytter, sparer du direkte på strømmen. Du får intet ud af at have fuld belysning i alle værelser, hvis du blot opholder dig i stuen. Husk i stedet at tænde de lyskilder, du virkelig har brug for, og helst i LED-versioner, så du får optimalt lys med et minimalt energiforbrug.
Køleskab og fryser er to af de apparater, der konstant bruger strøm, fordi de kører døgnet rundt. Hvis du har ældre modeller, kan de være en stor byrde på både elregningen og dit CO2-regnskab. Det kan derfor være værd at tjekke energimærket, hvis du på et tidspunkt får mulighed for at skifte dem ud. Selvom du ikke selv ejer lejligheden, kan du måske tale med udlejeren eller boligforeningen om muligheden for at få nyere, energibesparende hvidevarer installeret. Et køleskab i en god energiklasse kan gøre en mærkbar forskel over et helt år.
Selv hvis du har et nyere køleskab, er der flere ting, du bør være opmærksom på. Sørg for, at døren slutter helt tæt, så kulden ikke siver ud i rummet. Tjek gummilisterne, og se, om de er hele og elastiske. Juster også temperaturen, så du ikke køler unødigt meget. Typisk er omkring fem grader i køleskabet tilstrækkeligt til at holde maden frisk. Har du indstillet den på to grader, bruger du muligvis meget mere strøm, end du behøver. Det samme gælder fryseren, hvor en indstilling på minus 18 grader er normalt, og alt derunder kan føre til et unødigt højt forbrug. Afrim desuden fryseren regelmæssigt, hvis det ikke sker automatisk. Et tykt lag is kan få fryseren til at arbejde hårdere og dermed bruge mere energi.
Det handler også om at overveje, hvor meget mad du reelt opbevarer. Hvis du propper køleskab og fryser til randen, bruger du mere energi på at holde en stor mængde mad kold. Er du typen, der fylder fryseren med gode tilbud, men ender med at glemme dem i bunden, betyder det ikke blot madspild, men også et overdrevet energiforbrug. Forsøg at holde et overblik over, hvad du har i fryseren, og tjek jævnligt, om noget er ved at blive for gammelt. Planlæg dine måltider, så du løbende får brugt det, du har, og dermed også sørger for, at køleskab og fryser kører optimalt. Sådan slår du to fluer med ét smæk: Du undgår madspild og sparer strøm.
Planlægning er en af de bedste metoder til at sikre, at du både spiser godt og bruger mindre energi på madlavning. Hvis du laver en madplan for hele ugen, kan du handle ind på én gang og dermed undgå mange små ture til supermarkedet, som både koster tid og kan føre til impulskøb, der øger madspild. Madspild er ikke kun dyrt, det er også en stor klimabelastning, fordi der er brugt ressourcer på at producere, transportere og opbevare maden, som i sidste ende smides ud. Ved at planlægge dine måltider på forhånd mindsker du risikoen for at skulle kaste udgåede grøntsager eller for gamle kølevarer ud, og det bidrager direkte til at mindske din samlede belastning på miljøet.
Når du allerede ved, hvad du skal spise de næste dage, kan du også bedre koordinere brugen af ovn og kogeplader. Har du planer om at lave lasagne i dag og bage brød i morgen, kan du måske udnytte eftervarmen fra lasagnen til at lune små flutes, eller du kan udnytte, at ovnen allerede er varm og lade den køre lidt længere for at bage brødet, før du slukker. På den måde bruger du ovnen optimalt og undgår at varme den op fra kold to gange. Det samme gælder kogeplader: Hvis du koger ris eller pasta til flere dage ad gangen, kan du hurtigt varme dem op i mikroovnen senere. Det kan virke som et spørgsmål om småbesparelser, men over tid løber det op og gør en mærkbar forskel.
Planlægning gælder også for din kulgrill, hvis du har adgang til en i fællesgården. Det er hyggeligt at grille, men kul er ikke optimalt for miljøet. Hvis du planlægger det sådan, at du griller en større mængde kød eller grønt ad gangen, kan du spise rester de følgende dage. Derved udnytter du den ene opvarmning til flere måltider og mindsker den samlede brug af kulgrillen. Skulle du have plads i budgettet og lysten, kan du på længere sigt overveje at skifte til en gasgrill, der er mere skånsom for miljøet, eller bruge bæredygtige kulbriketter. Uanset hvad handler det om at få mest muligt ud af den energi, du sætter i spil, så du undgår gentagne opvarmninger, der kræver ekstra energi hver gang.
Det kan være en fordel at lære dit barn om energibesparelser, allerede mens det er ganske ungt. Ved at forklare, hvorfor I hænger tøjet op i stedet for at bruge tørretumbleren, eller hvorfor I altid slukker lyset i rum, hvor ingen opholder sig, vil barnet lettere forstå betydningen af at tage ansvar. Du kan inddrage barnet ved at lade det hjælpe med at hænge tøj op eller sætte tallerkener i opvaskemaskinen, så det fra tidligt i livet oplever, at ressourcer er noget, man passer på. Det er en praktisk måde at integrere en bevidsthed om miljøet i barnets opdragelse, og det kan endda blive til små hyggestunder, hvor barnet stolt føler, at det gør en forskel.
Du kan også gøre det til et lille projekt at holde øje med elregningen eller forbruget via en app, hvis du har adgang til det. Barnet kan få lov til at se, om kurven går op eller ned, alt efter jeres vaner. På den måde bliver det nærmest en slags spil, hvor I sammen prøver at minimere forbruget – uden at det skal gå op i en streng konkurrence. Det vigtigste er, at barnet mærker, at det er positivt at tage vare på naturen og de fælles ressourcer. Hvis barnet engang imellem selv husker dig på at slukke for fjernsynet, når du går ud af stuen, har du allerede plantet et frø til et ansvarsfuldt menneskesyn, der også kan holde ved, når barnet selv bliver voksen.
Når barnet er en aktiv del af processen, bliver energibesparelser ikke en sur pligt, men mere en holdningsændring i hele familien. Du undgår at stå alene med projektet, og barnet vil senere forstå vigtigheden af at spare på ressourcerne, uanset om det handler om strøm, vand eller mad. Det er en gave, du giver dit barn: en indsigt i, at hverdagens små valg gør en reel forskel. Samtidig vil det kunne mærkes på husholdningsbudgettet, at standby-forbruget er faldet, vaskemaskinen kører mere effektivt, og at I alle er gode til at slukke lyset efter jer. Over tid bliver disse vaner integreret, og så føles det ikke længere som noget ekstra, men blot som en naturlig del af jeres dagligdag.
Hvis du bor i en etageejendom, har du ofte mulighed for at tænke energibesparelser i fællesskab med dine naboer. Er der en ejer- eller andelsforening, kan I måske drøfte muligheden for at installere solceller på taget eller gennemføre en isoleringsrenovering, der mindsker varmetabet. Ofte vil der være forskellige tilskudsordninger, der gør sådanne projekter mere attraktive, og fordelene ved at investere i fælles energiløsninger kan være store for alle beboere. Det kan også være, at I kan etablere et mere tidssvarende vaskerum i kælderen, hvis jeres nuværende maskiner er gamle og energitunge. På den måde løfter I opgaven i flok, og du får glæde af lavere regninger og en grønnere bolig uden at skulle bære alle omkostningerne selv.
Du kan også foreslå initiativer, der fremmer deling i hverdagen. Måske giver det mening at dele værktøj, haveredskaber, græsslåmaskine eller andre ting, som ellers står ubrugt hos hver enkelt beboer. Jo mere I kan deles om, desto mindre behøver I købe ind enkeltvis, og det er også en måde at spare på de ressourcer, der kræves for at fremstille og transportere produkterne. Det hjælper i sidste ende med at sænke dit CO2-aftryk, selvom det ikke direkte handler om strømforbrug, men mere om at ændre kulturen i ejendommen til en delementalitet. Det kan skabe et stærkere naboskab, hvor I hjælper hinanden og i fællesskab bidrager til et mere bæredygtigt levevis.
På den lidt længere bane kan du overveje mere avancerede løsninger som intelligente hjemmestyringssystemer, der automatisk slukker for lyset eller justerer temperaturen, når ingen er hjemme. Det koster måske en del i starten, men efterhånden som teknologien bliver billigere og mere udbredt, kan det være en god investering. Husk dog, at teknologi ikke kan erstatte din sunde fornuft. Hvis du forlader lejligheden med ovnen tændt eller streamingtjenesten kørende, kan selv det mest intelligente system ikke redde situationen. Det hele afhænger af, at du selv er bevidst og konsekvent i dine valg. Når du kombinerer nye teknologiske hjælpemidler med en gennemtænkt, bæredygtig adfærd, kan du opnå mærkbare resultater, også selvom du bor i en bylejlighed med en travl hverdag. Målet er at skabe en fremtid, hvor du kan opretholde en høj levestandard og stadig tage hensyn til både miljøet og de ressourcer, du efterlader til kommende generationer.
.
Hvorfor CO2-aftryk.dk
Denne side er sat I verden for at skabe opmærksomhed om de mange tusind danske virksomheder der gør en aktiv indsats for at hjælpe miljøet. Vi vil gerne inspirerer andre til at gøre mere og måske kan din virksomheds fortælling give en god ide videre til en anden virksomhed.
Medlemmer
Info
© CO2-aftryk.dk - Hebo Group ApS - Rørbæksøvej 10 - 7361 Ejstrupholm - CVR 36539135